Er der en by, der er indbegrebet af luksus, så er det Paris. Her finder du da også både små specialbutikker med alt fra oste til gaver og stormagasiner med alle de kendte mærkevarer.
Den største samling af haute couture finder du på Seinens venstre bred.
Her er klassiske mærker som Giorgio Armani, Pierre Cardin, Chanel, Yves Saint Laurent og Christian Dior. De fleste af butikkerne ligger på eller nær Rue du Faubourg-St-Honoré.
På den anden side af Seinen ligger bl.a. stormagasinet Le Bon Marché, der er tegnet af Eiffeltårnet skaber Gustav Eiffel. Stormagasinet er særligt kendt for deres fine fødevareafdeling.
Nyt og gammelt
Er du mere udkig efter gør-det-selv udstyr, så er BHV stedet at finde det. Det nyeste indenfor computerudstyr finder du i FNAC Digitale, mens Virgin Megastore kan tilbyde alt indenfor musik.
Paris har også flere spændende markeder. På Marché de la Porte de Vanves kan du gå på jagt efter postkort, bøger, porcelæn og ikke mindst musikinstrumenter, mens oste og andre kvalitetsprodukter sælges på Rue Mouffetard markedet.
Skal du have lidt billig souvenir med hjem fra din storbyrejse, fås det bedst på Rue de Rivoli. I den anden ende af prisskalaen er der Cartier på f.eks. Rue de la Paix, der er leveringsdygtig i kostbare smykker.