Seværdigheder i Budapest

Kædebroen forbinder Buda og Pest over Donau og markerer et skelsættende øjeblik i ungarsk historie. Da broen åbnede i 1849, var det første gang de to bydele blev permanent forbundet – en teknisk bedrift, der forvandlede Budapest til én sammenhængende hovedstad. Den britiske ingeniør William Tierney Clark tegnede konstruktionen, mens den ungarske statsmand István Széchenyi stod bag initiativet. De to massive stenløver ved hver ende blev tilføjet i 1852 og har siden vogtet indgangen til broen, der overlevede nazisternes sprængning i 1945 og blev genopbygget nøjagtigt efter de originale tegninger.

Broens 375 meter lange spænd hviler på to monumentale granitpiller med smedejernslænker, der bærer vejbanen næsten 50 meter over floden. Jugendstilslamperne langs rækværket skaber om aftenen en stemning, der understreger broens rolle som Budapests mest fotograferede monument. Fra midten åbner sig panoramaet over begge sider af byen: Budas kongelige paladser på den ene bred, parlamentsbygningen på den anden. De originale smedejernselementer med deres detaljerede ornamenter vidner om midten af 1800-tallets håndværkstraditioner, mens selve konstruktionen demonstrerede datidens mest avancerede ingeniørkunst.

Parlamentsbygningen ved Donau er et af Europas mest prangende nationale symboler og Budapests absolutte arkitektoniske hovedværk. Byggeriet blev indviet i 1902 efter 17 års konstruktion og markerede Ungarns tusindårige jubilæum samt landets stræben efter selvstændighed inden for det østrig-ungarske monarki. Arkitekten Imre Steindl skabte en 268 meter lang neogotisk katedral for demokratiet, krydret med renæssance- og barokdetaljer. Facaden prydes af 90 statuer af ungarske herskere og militære ledere, og den 96 meter høje centrale kuppel – tallet refererer symbolsk til året 896, hvor magyarerne bosatte sig i Karpaterbassinet – dominerer byens silhuet.

Indvendigt åbenbarer sig et overdådigt univers af guld, marmor og håndværk i en målestok, der tangerer operahuse. Den centrale kuppelsal huser Den hellige Stefans krone, Ungarns tusindårige kongeinsignie, bevogtet døgnet rundt af ceremonielle vagter. 691 rum fordeler sig over fire etager, forbundet af 29 trapper og 10 kilometer gange. Den store kongreshal med sine forgyldte søjler og statuer af ungarske herskere fungerer stadig som ramme om parlamentets møder. Kunstværkerne omfatter glasmosaikker og malerier af tidens førende ungarske kunstnere, mens 40 kilo guld dækker ornamentik og dekorationer gennem bygningen.

Buda Slot troner over Donau fra sin 60 meter høje klippetop og har været magtens absolutte centrum i Ungarn siden 1200-tallet. Det nuværende barokpalads blev genopført efter Anden Verdenskrig, hvor over 90 procent af bygningskomplekset lå i ruiner. Den 300 meter lange facade med sine 203 rum rummer i dag Det Ungarske Nationalmuseum, der spænder fra oldtidsfund til moderne kunst. Slotsgården med sin arkader og statuer af mytologiske figurer giver et storslået indtryk af habsburgsk repræsentationsarkitektur, mens de middelalderlige fundamenter under de barokke sale fortæller historien om tidligere kongeresidenser på samme sted.

Nationalmuseets samling viser ungarsk kunst fra middelalderen til impressionismen med særlig vægt på gotiske alterbilleder og 1800-tallets nationale romantik. Den gotiske sal i kælderetagen afslører dele af den oprindelige Kong Sigismunds palads fra 1400-tallet med velbevarede stenportaler og hvælvede lofter. Fra slottets østlige terrasser åbner sig et panorama over Pest-siden med parlamentsbygningen og Donaus broer. Vinteren lægger ofte et lag sne over kuplen på Matthiaskirken nedenfor, mens sommerlyset fremhæver kontrasten mellem slottets cremefarvede facade og de mørkegrønne kobbertage.

Széchenyi termalbadet åbnede i 1913 som Europas første offentlige termalbad forsynet med varmt vand fra dybe artesiske brønde. Den neobarokke bygning i Városliget-parken blev tegnet af Győző Czigler og repræsenterer en storhedstid, hvor Budapest etablerede sig som kontinentets foretrukne spa-destination. Badets gule facade er prydet med skulpturer og søjler, mens kuplen over hovedbygningen rager 27 meter til vejrs. Det 76 grader varme kildevand pumpes op fra 1.256 meters dybde og indeholder mineraler, der har tiltrukket badegæster i over et århundrede.

Komplekset rummer 18 forskellige bassiner, både indendørs og udendørs. De tre store udendørsbassiner er et karakteristisk syn med dampskyer, der stiger op året rundt, mens besøgende sidder nedsænket i 38-graders vand. Indendørs findes saunafaciliteter, kurbade og det særprægede motionsbad med stråledyser og undervandsstråler. Mosaikkerne på væggene og de originale keramikfliser fra 1913 skaber en autentisk stemning fra Belle Époque-perioden. Om vinteren er synet af badegæster i det dampende udendørsvand, omgivet af sne, blevet et ikon for Budapest. Særligt karakteristisk er de ældre ungarske mænd, der spiller skak på flydende brætter mellem afslappende svømmture.

Fiskerbastionen på Budas høje bred ved Donau blev bygget mellem 1895 og 1902 som en romantisk hyldest til middelalderen – ikke som en ægte forsvarsbastion. Arkitekt Frigyes Schulek tegnede de syv spidse tårne som symbol på de syv magyarstammer, der grundlagde Ungarn i år 896. Navnet henviser til det middelalderlige fiskerlaug, der forsvarede netop denne del af bymuren. Den hvide kalksten skinner i sollyset og skaber en eventyrlig kulisse, der også omfatter buegange, terrasser og trapper på flere niveauer. Den nyromanske og nybarokke stil fremstår som en bevidst iscenesættelse af fortiden snarere end en historisk troværdig rekonstruktion.

Fra de åbne arkader åbner sig et panoramaudsyn over Donau, Parlamentsbygningen og Pests flade landskab på den modsatte flodbred. Særligt imponerende er udsigten fra det nordlige og sydlige hjørne, hvor blikket strækker sig langs flodens snoninger. Midt på pladsen står rytterstatuen af kong Stefan den Hellige, Ungarns første kristen konge, udført i bronze med forgyldte detaljer. Basreliefferne på statuens sokkel viser scener fra hans liv og kristningen af det ungarske folk. Trapperne mellem terrasser og tårne inviterer til udforskning, og fra forskellige vinkler fremtræder Matthiaskirken ved siden af i stadig skiftende perspektiver.

Dohány-synagogen er Europas største og verdens næststørste synagoge, opført mellem 1854 og 1859 i en monumental maurisk-byzantinsk stil. Arkitekten Ludwig Förster hentede inspiration fra islamisk arkitektur og kombinerede den med traditionelle jødiske symboler, hvilket resulterede i en facade prydet med røde og gule mursten, keramiske ornamenter og to 43 meter høje løgtårne. Under Anden Verdenskrig blev bygningen omdannet til en ghetto, og tusindvis af jødiske ungarere blev samlet her, før de blev deporteret. I dag står synagogen som både religiøst center og monument over den jødiske befolknings skæbne i Budapest.

Bygningens indre rummer plads til 3.000 personer på tre niveauer, og den pompøse hovedsal er domineret af et forgyldt ark med Torarullerne samt en imponerende orgelfacade, hvor Franz Liszt og Camille Saint-Saëns optrådte ved indvielsen. Arkitekturen følger den neologiske tradition med bænkerækker vendt mod alterområdet, hvilket adskiller den fra ortodokse synagoger. I baggården findes en mindehave med Raoul Wallenbergs mindesmærke, en metalskulptur formet som en trauerweide, hvor hvert blad bærer navnet på en af de 600.000 ungarske jøder, der omkom under Holocaust. Det tilstødende Jødiske Museum udstiller artefakter fra ungarsk jødisk historie gennem flere århundreder.

Sankt Stefans Basilika er Budapests største kirke og et monumentalt udtryk for ungarsk national stolthed. Byggeriet strakte sig over 54 år fra 1851 til 1905, og konstruktionen blev dramatisk afbrudt i 1868, da kuplen kollapsede under en storm. Arkitekten József Hild døde kort efter, og Miklós Ybl overtog projektet med en helt ny kuppeløsning. Kirken er opkaldt efter Ungarns første konge, den hellige Stefan, og monumentets 96 meter høje kuppel – samme højde som det ungarske parlaments hovedtårn – symboliserer landets grundlæggelse i år 896.

Basilikaens indre domineres af den massive kuppel, hvor 8.500 personer kan stå under den rigt dekorerede hvælving udsmykket med mosaik af Károly Lotz. Det mest hellige relikvie opbevares i kapellet til venstre for hovedalteret: Kong Stefans mumificerede højre hånd i en forgyldt æske. Hvert år den 20. august bæres relikviet gennem byen i en procession. Gyula Benczúr og Bertalan Székely har skabt altermalerierne, mens marmorsøjler, forgyldning og skulpturer skaber en overvældende atmosfære. Fra kuplen åbner sig et panoramaudsyn over hele Budapest, der strækker sig fra Buda-bjergene til Donauens kronede broer.

Heltepladsen markerer det historiske punktum på Andrássy-avenuen og udgør selve symbolet på ungarsk nationalidentitet. Den monumentale plads blev indviet i 1896 til fejringen af ungarernes tusindårige tilstedeværelse i Karpaterbækkenet. I centrum rejser sig Millenniumsmindesmærket – en 36 meter høj søjle med ærkeenglen Gabriel, balancerende i toppen, mens syv bronzestatuer af de magyariske stammehøvdinger fra år 896 vogter foden. Flankeret af to kolonnader strækker pladsen sig som en magtfuld arkitektonisk gestus, der skulle demonstrere den ungarske nations selvbevidsthed i en tid præget af kompleksiteten i det østrig-ungarske dobbelmonarki.

Kolonnaderne rummer fjorten statuer af landets mest betydningsfulde konger, helte og statsmænd – fra middelalderens Store Lajos til frihedskæmperen Kossuth. Bag kolonnegangene flankerer to neoklassicistiske paladser pladsen: Kunsthallen mod højre og Museet for Billedkunst mod venstre. Den åbne pladsens geometri skaber et sceneri, hvor historien fortælles gennem bronze og sten. Særligt fascinerende er detaljerne i bronzeskulpturerne, der viser krigeriske scener fra den ungarske fortid. Pladsen fungerer både som ceremonielt rum ved nationale begivenheder og som et tilgængeligt sted, hvor byens beboere mødes foran denne påmindelse om deres nations oprindelse.

Gellértbadet åbnede i 1918 som en del af det mondæne Gellért Hotel og repræsenterer Art Nouveau-stilens fineste time i Budapest. Arkitekten Ármin Hegedűs og kunstneren Miksa Róth skabte sammen et termalbad, der skulle overgå alle andre i elegance og kunstnerisk udsmykning. Resultatet blev et kompleks, hvor helende kildevand møder dekorativ overdådighed i form af farverige majolika-fliser, skulpturer og glasmosaik. Badet ligger ved foden af Gellértbjerget og trækker på de naturlige varme kilder, der har gjort Budapest berømt siden romertiden.

Hovedhallen slår besøgende med sin overdådige udsmykning, hvor lyseblå og grønne fliser dækker søjler og vægge i komplicerede mønstre. Marmorskulpturer fra samtidskunstnere pryder bassinkanten, mens glasmosaikker indfanger sollyset gennem de høje vinduer. Den originale løveskulptur ved indgangen har mødt badegæster siden åbningen. Fra udendørsbassinet kan man se op mod Gellértbjergets skovklædte skråninger, mens dampen fra det 40-graders varme vand stiger mod himlen. Termalsektionen rummer flere bassiner med varierende temperaturer samt separate dampbade med byzantinsk inspirerede detaljer i mosaikmønstrene.

Gellért-højen rejser sig 235 meter over Donau som et naturligt vartegn, der har tiltrukket besøgende siden romertiden. Keltiske stammer befæstede toppen for over 2000 år siden, og siden har højen skiftevis været romersk fæstning, middelalderligt citadel og habsburgsk kontrolpost. Den strategiske placering med udsigt over floden forklarer, hvorfor magthavere gennem historien har kæmpet om denne position. I dag domineres toppen af Frihedsstatuen – en 14 meter høj bronzefigur af en kvinde med en palmegren – opført i 1947 som monument over Sovjetunionens befrielse af Budapest.

Udsigten fra højens terrasser favner hele byen i et panorama, hvor Parlamentet, Budaklosteret og Donaus broer folder sig ud. Frihedsstatuen står på en massiv stensokkel med relieffer, der oprindeligt forherligede sovjetiske soldater, men som efter 1989 fik sine mest politiske elementer fjernet. Ved foden af monumentet fører stentrapper og stier ned gennem parkområder, hvor citadellet fra 1850'erne stadig markerer sig som en lang, lavtsiddende fæstningsbygning. Selve højen bærer præg af sin dramatiske fortid – under Anden Verdenskrig stod voldsomme kampe her, og hulesystemerne i klippen tjente som beskyttelsesrum for tusindvis af civile.

Klippekirken i Budapest er en af Europas mest usædvanlige sakrale rum - en funktionsdygtig kirke hugget direkte ind i kalkstensklippen på Gellért-bjergets sydside. Kirken blev indviet i 1926 som kapel for paulinermunkene, Ungarns eneste egentlige klosterorden grundlagt i middelalderen. Arkitekten Kálmán Lux lod sig inspirere af grottekirken i Lourdes og skabte et rum, hvor rå klippeflader og religiøs kunst smelter sammen. Under kommuniststyret i 1951 blev kirken brutalt lukket, munkene fordrevet og indgangen muret til med beton. Først efter Murens fald i 1989 kunne klosteret genåbne.

Besøgende træder ind i en halvskumret verden af naturlige klippeformationer og religiøs symbolik. Hovedalteret er indrammet af levende klippe, mens væggene skifter mellem hugget sten og naturens egen skulpturering. Den upolerede karakter står i stærk kontrast til Budapests pragtfulde barokkirker. Ved indgangen mindes de munke, der blev henrettet af regimet - deres skæbne er en del af kirkens narrativ. Ovenpå klippen markerer en grøn statue af Sankt Gellért stedet, hvor biskoppen ifølge legenden blev styrtet i Donau af hedenske oprørere i 1046.

Langs Donaus østlige bred står 60 par bronzesko som et stille vidnesbyrd om en af Anden Verdenskrigs mørkeste kapitler. Monumentet markerer stedet, hvor Pilekorspartiet i vinteren 1944-45 henrettede tusindvis af jøder ved at stille dem op med front mod floden og skyde dem, så de faldt i det iskolde vand. De efterladte sko blev samlet op og genanvendt af morderne. Kunstneren Gyula Pauer og filmproduceren Can Togay skabte mindesmærket i 2005 med præcise kopier af 1940'ernes fodtøj: herresko, damesko med hæle, små børnesko. Bronzen er bevidst lavet med en patina, der efterligner slidte, hverdagslige sko snarere end heroiske monumenter.

Skoene står permanent fastgjort til stenkajen, nogle vendt mod floden, andre let på skrå, som forladte i et øjeblik af panik. Placeringen er deliberat valgt, så parlamentsbygningens imposante facade danner baggrund på den modsatte bred - en konfrontation mellem statens magtfulde arkitektur og minderne om dens totale svigt. En simpel jernplade ved monumentet bærer påskriften "Til minde om ofrene, skudt i Donau af Pilekorspartiet 1944-45" på ungarsk, engelsk og hebraisk. Stedets styrke ligger i den brutale enkelhed: ingen forklaringer, ingen pathos, bare tomme sko ved vandkanten.

Ungarns Statsopera åbnede i 1884 som et arkitektonisk udråbstegn i en tid, hvor Budapest skulle bevise sin kulturelle vægt i Europa. Kejser Franz Joseph bevilligede midlerne, men det var arkitekt Miklós Ybl, der skabte et neorenæssance-palads så overdådigt, at det straks blev sammenlignet med Wieneroperaen. Bygningens facade fremstår i harmoni med Andrássy Avenues pragt, mens de forgyldte skulpturer af komponister som Mozart og Verdi markerer stedets musikalske ambitioner. Operaen blev ikke blot et koncerthus, men et symbol på den ungarske nations kunstneriske selvstændighed i det habsburgske monarki.

Interiøret afslører en verden af rødt fløjl, guld og marmor. Den hesteskoformede sal rummer 1.261 tilskuere fordelt på fire etager af loger, hver især udsmykket med detaljer, der vidner om datidens håndværk. Fra loftet hænger en tre-tons bronzekandelaber, mens Karl Lotzs fresko, forestillende de olympiske guder, breder sig over kuplen. Akustikken regnes blandt Europas bedste, et resultat af salens proportioner og de materialer Ybl valgte. Selv uden forestilling giver arkitekturen en fornemmelse af den æra, hvor opera var samtidens mest prestigefyldte kunstform.

Margitsziget ligger som en 2,5 kilometer lang ø midt i Donau mellem Buda og Pest og har gennem århundreder været et tilflugtssted væk fra byens travlhed. Øen fik sit navn efter kong Béla IVs datter Margit, der trak sig tilbage til øens dominikanerkloster i 1200-tallet som tak for landets redning fra mongolernes invasion. I middelalderen husede øen flere klostre og fungerede som et fristed for adelen, mens den i dag udgør Budapests grønne lunge med en unik blanding af natur og historiske ruiner.

Besøgende mødes af en bilfri zone, hvor træalléer skaber skyggefulde passager mellem åbne græsarealer. Ruinerne af det franciskanerkloster fra 1200-tallet og det dominikanske kloster, hvor prinsesse Margit tilbragte sit liv, ligger bevaret som stumme vidnesbyrd om øens religiøse fortid. Det 57 meter høje oktagonale vandtårn fra 1911, der fungerer som kulturelt udstillingsrum, dominerer landskabet sammen med den restaurerede musikalske brønd, hvor klassisk musik ledsager vandspillets koreografi. Japanske haver, rosenhaver og termalbade fra middelalderen blander sig med moderne faciliteter, mens den sydlige del byder på et lille zoologisk hjørne, hvor besøgende kan møde hjorte og andre dyr i naturlige omgivelser.

Frihedsbroen forbinder Buda og Pest over Donau som en af hovedstadens mest elegante flodovergange. Den nuværende konstruktion stammer fra 1946, opført som en genrejsning efter at tyske tropper sprængte den originale bro i luften under tilbagetrækningen i januar 1945. Den første bro på stedet blev indviet i 1896 som en del af millenniumsfejringen af Ungarns 1000-årige historie, dengang opkaldt efter Franz Joseph I. Efter Anden Verdenskrig skiftede broen navn til Szabadság híd – Frihedsbroen – som et symbol på Ungarns befrielse. De karakteristiske grønne stålkonstruktioner og de fire mytologiske turulfugle i bronze på brotårnene genskaber den oprindelige art nouveau-æstetik med bemærkelsesværdig præcision.

Broen strækker sig 333 meter mellem to af byens markante punkter – Gellért-bjerget på Buda-siden og det centrale marked på Pest-siden. De fire bronzefugle, der sidder på toppen af hvert brotårn med udbredte vinger, holder nationale symboler i kløerne og fremstår som vægtere over floden. Fra broen åbner sig et panorama over Donaus bredder med parlamentsbygningen mod nord og Citadellet på bakken mod syd. Den grønne stålkonstruktion danner en grafisk ramme om udsigten, og broen selv er blevet et populært motiv for fotografer, der fanger byens arkitektoniske silhuet mod skiftende himmellys.

Andrássy boulevarden strækker sig over 2,5 kilometer fra det indre centrum til Byparken og står som et monumentalt udtryk for Budapests storhedstid i slutningen af 1800-tallet. Anlagt mellem 1872 og 1885 blev prachtgaden navngivet efter premierminister Gyula Andrássy, og designet skulle matche de store europæiske boulevarder i Paris og Wien. UNESCO anerkendte i 2002 hele boulevardens arkitektoniske og kulturelle værdi med en plads på verdensarvslisten. Under gaden løber kontinentets ældste metro, åbnet i 1896 til tusindårsjubilæet for den ungarske stat.

Langs boulevarden præsenterer fireetagers palæer sig i nyrenæssance og eklekticisme, mange bygget som private residenser for aristokratiet og det velhavende borgerskab. Budapests Operahus fra 1884 troner på boulevardens nordlige side med sin overdådige facade og forgyldte detaljer. Den franske renæssanceinspirerede Statens Operahus regnes blandt Europas fineste teaterbygninger. Længere mod øst passerer boulevarden Oktogonpladsen, hvor butikker og restauranter udfylder stueetagerne i de historiske bygninger. Ved boulevardens afslutning åbner Hősök tere sig med sin halvrundbygning og statuer af Ungarns legendariske stammeledere. Træer kaster skygge over de brede fortove, og hele boulevarden fungerer som en arkitektonisk promenade gennem perioden før Første Verdenskrig.

Rudasbadet er et af Budapests ældste tyrkiske bade, grundlagt i 1550 under den ottomanske besættelse. Det 16-kantede bassin under den centrale kuppel er byens bedst bevarede eksempel på osmansk badekultur, hvor det originale arkitektoniske koncept stadig dominerer oplevelsen. Kobberstjerner i kuplen slipper sollys ned gennem dampen og skaber en atmosfære, der transporterer besøgende tilbage til Det Osmanniske Riges storhedstid. Under kommunismen tjente badet som eksklusivt mødested for arbejderbevægelsens elite, inden det blev åbnet for offentligheden.

Badets hjerte er det ottekantede varme bassin, omkranset af fire mindre bassiner i forskellige temperaturer. Det dimgrønne lys fra de farvede glasvinduer blander sig med dampen og skaber en næsten sakral stemning i rummet. Fra tagterrassen kan badegæster nyde panoramaudsigt over Donau og Budapests skyline, mens de dykker ned i det udendørs bassin. Fredag og lørdag nat åbner badet som spa-natklub med DJ og levende lys – en usædvanlig blanding af middelalderlig arkitektur og moderne natteliv. Rudasbadet forbliver et mandedomineret rum på hverdage, mens weekenden tilbyder blandede sessioner.

Tusindårsmonumentet markerer det ungarske folks ankomst til Karpaterbassinet i år 896 og blev rejst tusind år senere som led i millenniumsfejringen af denne begivenhed. Den 36 meter høje søjle på Heltepladsen bærer ærkeenglen Gabriel øverst, der ifølge legenden tilbød kong Stefan den Hellige krone til Ungarn. Ved søjlens fod står syv rytterstatuer af de magyariske stammehøvdinge under ledelse af Árpád, der grundlagde den ungarske nation. Kolonnaden bag monumentet rummer 14 statuer af fremtrædende ungarske konger og ledere gennem historien, fra middelalderens herskere til frihedskæmpere fra 1800-tallet.

Monumentets detaljerede bronzeskulpturer fortæller Ungarns turbulente historie gennem konkrete portrætter. Mellem kolonnernes buer finder man allegoriske fremstillinger af krig, fred, viden og herlighed, udført i klassicistisk stil. Selve pladsen omkring monumentet fungerer som et åbent museum, hvor hver figur repræsenterer et kapitel af national betydning. Flere af statuerne har skiftet identitet gennem tiden – særligt efter Anden Verdenskrig, hvor habsburgske herskere blev erstattet med nationale helte, der passede bedre til datidens politiske virkelighed. Monumentet står centralt placeret mellem Kunstmuseet og Kunsthallen, og dets guldforgyldte detaljer skinner særligt i eftermiddagslyset.

Vörösmarty tér ligger som et pulserende knudepunkt midt i Pests forretningskvarter, opkaldt efter den ungarske digter Mihály Vörösmarty. Pladsen har siden midten af 1800-tallet fungeret som et naturligt mødested for byens borgere, og den har bevaret sin centrale rolle gennem alle Budapests historiske omvæltninger. I centrum står et marmormonument over Vörösmarty fra 1908, skabt af billedhuggeren Ede Kallós, hvor digtere læser op fra hans værker. Omkring monumentet former caféer, butikker og historiske bygninger en scene, der summer af aktivitet året rundt. Om vinteren indtager julemarkedet pladsen og omdanner den til et lysende univers af madstande, kunsthåndværk og dampende glühwein.

Café Gerbeaud på pladsens nordside har siden 1858 været synonym med budapestisk kaffekultur. De høje vinduer, krystallysekroner og marmorborde vidner om en æra, hvor cafélivet udgjorde byens intellektuelle centrum. Pladsens arkitektur spænder fra nyklassicistiske facader til jugendstilens elegante dekorationer, og brostenene bærer spor af generationers fodtrin. Om aftenen kaster gadelamperne et gyldent skær over monumentet, mens folk strømmer til og fra Váci utca, gaden, der fører sydpå gennem indre Pest. Atmosfæren skifter med årstiderne, men pladsens rolle som kulturelt omdrejningspunkt forbliver uændret.

Vajdahunyad slottet i Városliget-parken er et af Budapests mest usædvanlige arkitektoniske eksperimenter. Bygget i 1896 som en midlertidig pavillon til Ungarns tusindårsjubilæum skulle det oprindeligt rives ned efter udstillingen, men blev så populært, at det blev genopført i permanente materialer mellem 1904 og 1908. Arkitekten Ignác Alpár samlede kopier af 21 forskellige ungarske bygninger i én fantastisk collage, der spænder fra romansk og gotik til renæssance og barok. Resultatet er et surrealistisk sammensurium, hvor en transsylvansk fæstning møder et benediktinerkloster, og en barokfløj står ved siden af en middelalderborg.

Kompleksets mest markante del er den gotiske fløj, der er modelleret efter det rigtige Hunyad-slot i Transsylvanien. Spiraltårne, spidsbuede vinduer og en overdækket bro over slotsgården skaber en stemning direkte fra middelalderen. Indeni finder man det ungarske landbrugsmuseum med en samling, der spænder fra historiske plov til jagtredskaber. Ved indgangsportalen sidder den berømte statue af den middelalderlige krønikeskriver Anonymus i bronze, hvis ansigt er skjult under en hætte. Statuen er så slidt af besøgendes berøringer, at pennen i skriverens hånd skinner blankt.