Seværdigheder i Cape Town

Taffelbjerget rejser sig som en næsten lodret, flad mur over Cape Town og er en af de mest genkendelige bjergsilhuetter i verden. Plateauet er omkring tre kilometer langt og ligger godt 1.000 meter over havet, og når sydøstvinden presser fugtig luft op over kanten, lægger en tynd sky sig som en dug over toppen. Bjerget er en del af Table Mountain National Park og Kapregionens blomsterrige, der står på UNESCO's verdensarvsliste. På bjerget alene vokser flere plantearter end på hele De Britiske Øer, de fleste af dem den lave, krydrede fynbos, som kun findes her i det sydvestlige hjørne af Afrika.

Svævebanens runde gondoler drejer langsomt rundt under turen op, så alle passagerer får hele panoramaet over City Bowl og havet. Fra toppen fører stier ud over det flade plateau mellem klippeblokke, proteaer og små klippegrævlinger, der soler sig på stenene. Mod nord ligger byen, havnen og Robben Island ude i Table Bay; mod vest falder bjergkæden De Tolv Apostle stejlt ned mod Atlanterhavet og strandene i Camps Bay. Lion's Head og Signal Hill tegner sig skarpt nedenfor, og på klare dage kan blikket følge Kaphalvøen langt mod syd. Mange vælger at gå op ad en af de stejle ruter som Platteklip Gorge og tage svævebanen ned igen.

V&A Waterfront er opkaldt efter dronning Victoria og hendes søn prins Alfred, der i 1860 væltede det første læs sten ud til havnens bølgebryder. I over hundrede år var det en ren arbejdshavn, men fra slutningen af 1980'erne blev de gamle pakhuse, dokker og kornsiloer omdannet til et kvarter med butikker, museer, hoteller og restauranter, uden at havnen holdt op med at fungere. Slæbebåde, fiskerbåde og turistbåde deler stadig bassinerne, og Taffelbjerget står som kulisse bag det hele.

En tur langs kajerne går forbi det røde Clock Tower fra 1880'erne, havnefogedens gamle kontor, og over svingbroen til Nobel Square, hvor bronzestatuer af Albert Luthuli, Desmond Tutu, F.W. de Klerk og Nelson Mandela står side om side. Kappelssæler ligger og døser på pontonerne og dykker efter fisk lige under kajkanten. Mod øst ligger Silo District med Zeitz MOCAA i den ombyggede kornsilo, og ved Nelson Mandela Gateway sejler færgerne til Robben Island. Gademusikanter, marimbaorkestre og danseres optræden giver liv på pladserne, og ved solnedgang skifter lyset på bjerget fra gult til rosa, mens restauranternes terrasser fyldes.

Robben Island ligger ude i Table Bay, en halv times sejlads fra havnen, og har i næsten 400 år været et sted for udstødte. Hollænderne og senere briterne sendte fanger, landsforviste og spedalske hertil, men øen er kendt for det maksimalsikrede fængsel, hvor apartheidstyret holdt politiske fanger. Nelson Mandela sad her i 18 af sine 27 år i fangenskab, sammen med blandt andre Walter Sisulu og senere præsident Jacob Zuma. Øen kom på UNESCO's verdensarvsliste i 1999 som symbol på demokratiets sejr over undertrykkelse, og rundvisningerne har gennem årene været ført af tidligere fanger, der fortæller om livet bag murene.

Besøget begynder med sejlturen over bugten, hvor Taffelbjerget langsomt træder frem bag byen. På øen kører en bus forbi kalkbruddet, hvor fangerne arbejdede i det blændende hvide lys, der skadede Mandelas øjne, og forbi det lille hus, hvor PAC-lederen Robert Sobukwe blev holdt isoleret. I fængslets afdeling B ser besøgende den lille celle med sivmåtte, tæppe og spand, hvor Mandela tilbragte nætterne. Afrikanske pingviner og strandfugle lever langs kysten, og fra øens nordside er udsigten tilbage mod bjerget og byen en af de mest fotograferede i Cape Town.

Kirstenbosch blev grundlagt i 1913 som en af de første botaniske haver i verden, der udelukkende var viet til et lands egne planter. Haven ligger på Taffelbjergets østlige skråning, hvor bjergsiden rejser sig stejlt bag plænerne og giver stedet en dramatisk kulisse, som få botaniske haver kan matche. Den er en del af Kapregionens blomsterrige på UNESCO's verdensarvsliste, og samlingen viser den enorme rigdom af arter, som kun vokser i det sydlige Afrika. Et stykke af den vilde mandelhæk, som Jan van Riebeeck plantede i 1660 for at holde kvæget inde i den hollandske koloni, står stadig i haven.

Stier snor sig gennem temahaver med proteaer, erikaer, sukkulenter og duftplanter, og i et særligt område står cykadeer, en plantegruppe, der har eksisteret siden dinosaurernes tid. Trætopstien Boomslang, der har navn efter en grøn træslange, svæver i en bue af stål og træ gennem kronerne i Arboretum med udsigt over haven og forstæderne. Solfugle med glinsende fjer suger nektar fra proteaerne, og de store græsplæner er en af byens foretrukne steder til picnic. Om sommeren holdes der koncerter på plænerne, og fra haven fører stien op ad Skeleton Gorge til toppen af Taffelbjerget.

Bo-Kaap var tidligere kendt som Malay Quarter og er et af de ældste boligkvarterer i Cape Town. De første små huse blev bygget i 1760'erne på skråningen af Signal Hill og udlejet til slaver og frigivne slaver, mange af dem bragt hertil fra Indonesien, Indien, Sri Lanka og Madagaskar. Deres efterkommere skabte den kapmalajiske kultur med sin egen islamiske tradition, musik og et køkken med milde karryretter, bobotie og samosas. Auwal-moskeen fra 1794 regnes for den første moské i Sydafrika, og bønnekaldet fra kvarterets moskeer lyder stadig over gaderne.

Husene står i stærke farver som lyserød, limegrøn, turkis og citrongul langs stejle brostensgader som Wale Street, Chiappini Street og Rose Street. Farverne siges at stamme fra den tid, hvor beboerne endelig fik lov at eje deres huse og malede dem som et tegn på frihed, og de friskes stadig op inden højtiden eid. Bo-Kaap Museum ligger i et hus fra 1700-tallet på Wale Street og viser, hvordan en muslimsk familie boede i 1800-tallet. Kvarteret er et levende lokalsamfund med små købmænd, kryddeributikker og moskeer, og fra de øverste gader er der udsigt ned over centrum og op mod Taffelbjerget.

Lion's Head er den spidse granitkegle, der rejser sig 669 meter over havet mellem Taffelbjerget og Signal Hill. Set fra byen ligner toppen og den lange ryg bag den en liggende løve, og navnet går tilbage til kolonitidens første søfarende. Turen op er byens mest populære vandretur, fordi den er kort nok til en halv dag, men giver en udsigt, der kan måle sig med Taffelbjerget. Ved fuldmåne går mange lokale op for at se solen gå ned i havet og månen stige op over bjerget.

Stien går i en spiral rundt om bjerget, så udsigten skifter hele vejen op: først over Sea Point og Atlanterhavet, så over Camps Bay og De Tolv Apostle, og til sidst ned i City Bowl og ud over havnen. Undervejs går ruten gennem fynbos med proteaer og blomstrende lyng, og paraglidere svæver ofte forbi fra startstedet på Signal Hill. Det sidste stykke er stejlt med klippetrin, kæder og metalstiger, men en lidt længere omvej fører uden om. På toppen ligger en flad klippeflade med 360 graders udsigt over byen, Robben Island, Taffelbjergets nordside og kysten langt mod syd.

Zeitz MOCAA, Zeitz Museum of Contemporary Art Africa, er et af de største museer for afrikansk samtidskunst i verden og ligger i en kornsilo fra 1920'erne, der i årtier var havnens højeste bygning. Den britiske designer Thomas Heatherwick fik til opgave at omdanne de 42 tætpakkede betonrør til udstillingsrum. Han lod et enormt atrium skære ud af rørene i formen af et forstørret majskorn, så de afskårne cylindre står som en katedral af beton. Museet åbnede i 2017 og blev hurtigt et af byens nye vartegn.

Fra stueetagen ser besøgende op gennem atriet, hvor lyset falder ned langs de buede betonvægge mod glastaget. Udstillingerne fordeler sig på flere etager med skiftende værker af kunstnere fra hele Afrika og diasporaen, fra store installationer og maleri til fotografi, video og tekstil. Mange af værkerne handler om identitet, kolonihistorie, migration og nutidens afrikanske byer. Siloens øverste etager er ombygget til hotel med store, facetterede vinduer, der buler ud som ruder i et insektøje og lyser over havnen om aftenen. På taget ligger en skulpturhave med udsigt over V&A Waterfront, Table Bay og Taffelbjerget.

Camps Bay Beach er Cape Towns mest berømte strand og en af de mest fotograferede i Afrika. Den lange bue af fint, hvidt sand ligger for foden af De Tolv Apostle, den række af stejle klippetoppe, der løber fra Taffelbjerget ned langs Atlanterhavskysten. Palmer langs strandvejen og hvide villaer på bjergsiden giver bugten et præg af riviera, men vandet er koldt året rundt, fordi Benguelastrømmen fører koldt vand op langs kysten fra syd. Netop kontrasten mellem den varme sol og det iskolde, krystalklare hav er en del af oplevelsen.

Stranden er bred og flad, og plænen med palmer bag sandet bliver brugt til picnic og skyggepauser. Store granitblokke ligger i vandkanten i begge ender af bugten, og surfere og bodyboardere fanger bølgerne, mens livreddere holder øje om sommeren. Langs Victoria Road ligger en lang række cafeer, cocktailbarer og restauranter med terrasser ud mod havet, og om eftermiddagen fyldes de af lokale og turister, der venter på solnedgangen. Når solen går ned i Atlanterhavet, lyser De Tolv Apostle orange og rødt bag stranden. Ved Maiden's Cove i den nordlige ende ligger et havvandsbassin, hvor vandet er roligere.

Castle of Good Hope er den ældste bevarede bygning fra kolonitiden i Sydafrika. Det hollandske ostindiske kompagni byggede den femkantede stjernefæstning mellem 1666 og 1679 for at beskytte forsyningsstationen ved Kap, og den afløste et tidligere fort af ler og træ. Dengang lå fæstningen helt ude ved vandet, men landvinding har siden skubbet kysten langt væk. De fem bastioner er opkaldt efter titlerne på prinsen af Oranje, og fæstningen har været hovedkvarter for skiftende hollandske og britiske guvernører og i dag for den sydafrikanske hær i regionen.

Indgangen fører gennem en klokkeport fra 1600-tallet ind til en stor gård, der er delt i to af en skillemur med en udsmykket balkon, hvorfra guvernørens erklæringer blev læst op. Besøgende kan gå op på voldene og se ud over Grand Parade og City Hall, kigge ned i de mørke fangehuller og se nøgleceremonien, hvor soldater i historiske uniformer åbner porten. Fæstningen rummer et militærmuseum og William Fehr-samlingen med malerier, møbler, porcelæn og sølv fra kolonitiden. Murene står i en karakteristisk okkergul farve, der gør fæstningen let at kende fra både gaden og bjerget.

District Six var et livligt og blandet kvarter i udkanten af centrum, hvor arbejdere, kunstnere, købmænd, immigranter og familier af mange baggrunde boede tæt sammen. I 1966 erklærede apartheidstyret området for et hvidt område, og i løbet af de følgende år blev over 60.000 mennesker tvangsflyttet til Cape Flats uden for byen, mens deres huse blev jævnet med jorden. Kun kirker og moskeer blev stående. Museet åbnede i 1994 i en tidligere metodistkirke på Buitenkant Street og er blevet et samlingssted for de tidligere beboere og deres efterkommere.

Midt i kirkerummet ligger et stort kort over District Six på gulvet, hvor tidligere beboere har skrevet navne og adresser på de huse, de blev fjernet fra. Langs væggene hænger de gamle gadeskilte, som en af arbejderne bag nedrivningen i al hemmelighed gemte og senere gav til museet. Udstillingerne består af fotografier, genstande fra hjemmene, rekonstruerede værelser og personlige beretninger om livet før og efter fjernelserne. Et langt stofbånd er fyldt med hilsner og minder broderet af tidligere beboere. Museet er lille, men fortællingerne gør det til et af de mest bevægende steder i byen.

Signal Hill er den lave, afrundede bakke, der fra byen ligner kroppen af den løve, hvis hoved er Lion's Head. Navnet stammer fra kolonitiden, hvor der blev givet flagsignaler fra bakken til skibene i Table Bay. Fra Lion Battery på bakkens skråning affyres Noon Gun hver dag kl. 12, en tradition fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor skibene i havnen indstillede deres kronometre efter skuddet. Kanonbraget kan høres over hele centrum.

En snoet vej fører op til toppen, der ligger godt 350 meter over havet, og herfra er udsigten åben i næsten alle retninger: ned over Green Point, stadion og V&A Waterfront, ud over Sea Point og Atlanterhavet og op mod Lion's Head og Taffelbjergets nordside. På bakken ligger flere kramats, gravmæler for muslimske helgener, der er pilgrimssteder for byens kapmalajiske befolkning. Paraglidere starter fra skråningerne og svæver ned mod strandpromenaden i Sea Point. Ved solnedgang samles lokale og turister på græsset med tæpper og picnickurve, mens solen synker i havet, og byens lys tændes nedenfor.

Groot Constantia er Sydafrikas ældste vingård, grundlagt i 1685 af guvernøren Simon van der Stel i den frodige Constantia-dal på Taffelbjergets bagside. I 1700- og 1800-tallet blev godsets søde dessertvin, Vin de Constance, en af de mest eftertragtede vine i Europa. Den blev drukket ved hoffer fra Paris til Sankt Petersborg, Napoleon fik den sendt til sit eksil på Sankt Helena, og Jane Austen lader en af sine personer anbefale den som kur mod hjertesorg. Godset drives i dag af en almennyttig fond og dyrker stadig vin på de gamle marker.

Den hvidkalkede hovedbygning med stråtag og svungne gavle er et af de fineste eksempler på kaphollandsk arkitektur. Indenfor er huset indrettet som museum med møbler, porcelæn og malerier fra 1700-tallet, og den gamle vinkælder Cloete Cellar har en udsmykket gavl med skulpturer. I smagsrummene kan besøgende smage både rød- og hvidvine og Grand Constance, godsets moderne udgave af den historiske dessertvin. Rundt om bygningerne breder vinmarkerne sig op ad bjergsiden under gamle egetræer, og to restauranter på godset serverer frokost med udsigt over dalen og bjergene.

Two Oceans Aquarium ligger ved V&A Waterfront og er bygget op om ideen om de to have, der omgiver Kaphalvøen: det kolde, næringsrige Atlanterhav og det varmere Indiske Ocean. Akvariet åbnede i 1995 og har siden udvidet med nye afdelinger. Ud over udstillingerne driver det et kendt program for genoptræning af havskildpadder, der skylles i land langs kysten, og som efter behandling sættes ud i havet igen.

Højdepunktet er kelpskoven, et af de få akvarier i verden med levende tang, der svajer i et enormt glasbassin fuld af fisk fra Atlanterhavet ud for Kap. I det store rovdyrbassin svømmer sandtigerhajer, rokker og store stimer af fisk forbi panoramaruden. Afrikanske pingviner bor i deres eget anlæg, og der er afdelinger med vandmænd, søheste, blæksprutter og de farverige fisk fra Det Indiske Oceans koralrev. Til børnene er der berøringsbassiner med søstjerner og søanemoner samt et legerum. Fodringerne på faste tidspunkter giver et godt indblik i dyrenes adfærd og samler mange tilskuere foran ruderne.

Company's Garden er den ældste have i Sydafrika. Det hollandske ostindiske kompagni anlagde den i 1650'erne som køkkenhave, der skulle forsyne skibene på vej mellem Europa og Asien med friske grøntsager og frugt mod skørbug. Haven var dengang grunden til, at Cape Town overhovedet blev grundlagt. Med tiden blev nyttehaven til en botanisk have og senere en offentlig park, og et pæretræ, der menes at være plantet i de første år, står stadig i haven.

Gennem haven løber Government Avenue, en lang gågade under store egetræer, der forbinder den øverste del af centrum med St. George's Cathedral og Slave Lodge. Rundt om parken ligger flere af byens vigtigste bygninger: parlamentet, præsidentens officielle bolig Tuynhuys, Nationalbiblioteket, Iziko South African Museum og nationalgalleriet. Inde i haven er der en rosenhave, bede med sydafrikanske planter, damme, statuer og en lille café under træerne. Grå egern, der blev indført fra Nordamerika, løber frit rundt og er vant til mennesker. Om formiddagen går kontorfolk, studerende og familier gennem haven, og plænerne bruges til frokostpauser midt i byen.

Sea Point Promenade er Cape Towns svar på en strandboulevard og strækker sig langs Atlanterhavet fra fyrtårnet i Mouille Point til Sea Point. Promenaden er et af de få steder i byen, hvor alle slags mennesker mødes: løbere, familier med barnevogne, ældre par, hundeluftere, skatere og cyklister. Den brede sti er bygget oven på en lav strandvold og følger kysten med Signal Hill og Lion's Head i ryggen og åbent hav foran.

Undervejs ligger det rød- og hvidstribede fyrtårn i Green Point, legepladser, udendørs træningsredskaber og store græsplæner, hvor familier spiser madpakker. Under promenaden bryder bølgerne mod klipper dækket af tang, og små klippebassiner fyldes ved højvande. Ved Sea Point Pavilion ligger store havvandsbassiner, hvor man kan svømme i saltvand uden de kolde bølger. Flere skulpturer og kunstværker står langs ruten, og bænkene er vendt ud mod havet, hvor delfiner og om vinteren også hvaler af og til viser sig. Ved solnedgang er promenaden fyldt af mennesker, der stopper op og ser solen synke i Atlanterhavet med Robben Island i horisonten.

Clifton Beaches er fire små strande, der ligger i læ under Lion's Head og regnes for nogle af de smukkeste i Sydafrika. De hedder ganske enkelt First, Second, Third og Fourth Beach og er adskilt af store, runde granitblokke. Fordi strandene ligger i læ for den kraftige sydøstvind, der om sommeren kan blæse sandet op i Camps Bay, søger mange lokale hertil på blæsende dage. Over strandene klamrer nogle af landets dyreste huse sig fast til den stejle klippeskråning.

Der er ingen vej ned til strandene, kun stejle trapper og stier mellem husene, og det giver dem en skjult og afsondret stemning. Sandet er fint og hvidt, og vandet skifter mellem turkis og dybblå, men er iskoldt året rundt. Fourth Beach er den største og mest familievenlige med livreddere og faciliteter, mens de tre andre strande er mindre, roligere og har hver deres faste stamgæster blandt byens unge og strandglade lokale. Om eftermiddagen ligger solen på klipperne og bølgerne, og ved solnedgang lyser Lion's Head gyldent bag strandene.

Iziko South African Museum blev grundlagt i 1825 og er det ældste museum i Sydafrika. Det ligger i Company's Garden og samler landets naturhistorie og kulturhistorie under ét tag, fra fossiler, der er hundreder af millioner år gamle, til kunst skabt af landets første indbyggere. Museet er en del af Iziko-gruppen, der driver en række af byens historiske museer, og bygningen er en af de klassiske institutioner omkring haven.

Den mest fotograferede sal er Whale Well, hvor skeletter af store hvaler, blandt andet en blåhval, hænger ned fra loftet over flere etager. I fossilafdelingen ses dyr fra Karoo-ørkenen, der levede længe før dinosaurerne, og som har givet vigtig viden om pattedyrenes oprindelse. Museet har også en af verdens fineste samlinger af klippekunst fra sanfolket, blandt andet den berømte Linton-plade med malede figurer og dyr. Andre afdelinger handler om havets liv omkring Kap, meteoritter og de første mennesker i det sydlige Afrika. I samme bygningskompleks ligger planetariet, hvor kuppelforestillinger viser den sydlige stjernehimmel, som de fleste nordeuropæere aldrig har set.

Slave Lodge er en af de ældste bygninger i Cape Town og blev opført i 1679 af det hollandske ostindiske kompagni. I over et århundrede boede kompagniets slaver her under kummerlige forhold, op mod tusind mennesker ad gangen, bragt hertil fra blandt andet Indien, Indonesien, Madagaskar og Østafrika. Efter at slaverne var flyttet ud, blev bygningen brugt som regeringskontor, bibliotek og højesteret, og den fik sin nuværende klassicistiske facade. I dag er den museum med fokus på slaveriets historie og menneskerettigheder.

Udstillingerne fortæller, hvordan slaveriet formede Cape Town og det sydafrikanske samfund, og hvordan efterkommerne af slaverne lever i byen i dag. Navne og oprindelse på mennesker, der blev solgt og købt ved Kap, går igen i udstillingerne og minder om dem, som historien længe glemte. Andre rum handler om kampen for menneskerettigheder i Sydafrika og om modstand mod undertrykkelse. Bygningens tykke mure, lave lofter og den indre gårdhave giver en fornemmelse af stedets lange og mørke historie. Museet giver en god baggrund for at forstå kvarterer som Bo-Kaap og den kapmalajiske kultur.

St. George's Cathedral er sæde for den anglikanske ærkebiskop af Cape Town og blev under apartheid kendt som folkets katedral. Ærkebiskop Desmond Tutu åbnede kirken for alle uanset hudfarve og brugte den som udgangspunkt for fredelige protester og marcher mod regimet. Herfra førte han tusinder gennem byen i de afgørende år op til apartheids fald, og fra trappen talte han for forsoning og retfærdighed. Kirken blev tegnet af arkitekten Herbert Baker, og grundstenen blev lagt i begyndelsen af 1900-tallet.

Bygningen er opført i gotisk stil med sandsten fra Taffelbjerget, og kirkerummet er lyst og højt med spidsbuer og smukke glasmosaikker, blandt andet et stort vindue med farverige scener, der kaster lys ned over kirkeskibet. Mindetavler og udstillinger fortæller om kirkens rolle i frihedskampen og om Tutu, hvis aske er sat i katedralen. I haven ved katedralen ligger en labyrint, der er lagt efter forbillede fra katedralen i Chartres, og den bruges til meditation og stille gåture. Kirken ligger ved den nederste ende af Company's Garden og Government Avenue og er stadig et levende kirkerum med gudstjenester og koncerter.

Cape Town City Hall blev indviet i 1905 og var byens rådhus i det meste af det 20. århundrede. Den edwardianske bygning er inspireret af italiensk renæssance og opført i en honningfarvet kalksten, og klokketårnet er en mindre kopi af Big Ben i London. Det er dog et øjeblik i 1990, der har gjort bygningen kendt over hele verden: få timer efter sin løsladelse trådte Nelson Mandela ud på balkonen og talte til de tusinder, der var samlet på pladsen nedenfor. Det var hans første offentlige tale i 27 år.

Foran rådhuset ligger Grand Parade, en stor åben plads, hvor kompagniets soldater i kolonitiden holdt parade, og som i dag bruges til markeder og store begivenheder. På balkonen står en bronzestatue af Mandela i naturlig størrelse, der markerer stedet, hvor han talte. Facaden er rigt udsmykket med søjler, buer og tårnur, og bygningen står med Taffelbjerget i baggrunden. Indenfor rummer den en stor koncertsal med et orgel, hvor byens symfoniorkester spiller. Castle of Good Hope ligger lige over for, og District Six Museum er få minutters gang væk.