En storbyferie i Berlin er på én gang mødet med nyt og gammelt. En lang af de interessante seværdigheder stammer fra enten 2. Verdenskrig eller den efterfølgende Kolde Krig.
Men samtidig er der også kommet mange nye bygninger til siden genforeningen mellem Øst- og Vestberlin. I lang tid har Berlin været én stor byggeplads med det ene arkitektoniske mesterværk efter det andet.
Og byggeriet er stadig ikke tilendebragt, så der er altid noget nyt at opleve selv efter flere besøg i Berlin.
Museer og natteliv i topklasse
Byen har også en lang række spændende museer med moderne kunst i den absolutte verdensklasse.
Nattelivet hører ligeledes blandt det allerbedste i hele Europa.
Mange af de nyeste tendenser kommer først til Berlin for derefter at sprede sig til de andre, europæiske storbyer.
Endelig har Berlin den fordel, at byen ligger i køreafstand fra Danmark. Så det er faktisk en mulighed i stedet for at flyve.
Billig storbyferie i Berlin
Berlin er en af de billigste storbyer i Europa at komme til. Og der er endda en række forskellige muligheder for transport.
Du kan vælge landjorden i enten egen bil eller bus. Der er 440 km fra København til Berlin. Og dertil skal der bruges tid på færgen mellem Gedser og Rostock.
Den billigste løsning er umiddelbart at tage bussen. En returbillet kan som regel fås til omkring 600 kroner tur/retur. Ulempen er at rejsetiden er på omkring 7-8 timer.
Bilen er en lidt dyrere men også hurtigere løsning. Og sørger I for at køre flere sammen, kan det faktisk gøres forholdsvis billigt.
Endelig er der muligheden for at flyve. Og selvom det umiddelbart lyder som den dyreste løsning, så er det ikke sikkert at det er det. For der er stor konkurrence på flyvninger til Berlin, og det er ikke urealistisk at finde en returbillet helt ned til 500 kroner. Og så er transporttiden i fly kun godt en time mod de 7-8 timer i bus.
Udover det er billigt at komme til Berlin, så er det også meget rimelige priser, der er på overnatning. Et værelse på et centralt beliggende hotel kan fås det helt ned omkring 200 kroner pr. nat. Og ofrer du lidt mere, får du virkelig meget hotel for pengene.
Så alt i alt er Berlin en af de bedste løsninger, hvis du er på jagt efter en billig storbyferie.