Til trods for en flyvetid på omkring ni timer, så er New York blevet et populært rejsemål for storbyferie for rigtig mange danskere.
Det er der nu heller ikke noget at sige til, for New York er en rigtig verdensby, som du får svært ved at finde på samme måde i Europa.
Her kan du opleve de mest imponerende seværdigheder, spisesteder fra små, hyggelige bistroer til gourmet-restauranter i verdensklasse. Og så er shoppingmulighederne helt i særklasse.
Den største oplevelse i byen er dog newyorkerne selv. De er ikke rigtig amerikanere. De er verdensborgere med stort set alle nationaliteter repræsenteret i storbyen.
Billig storbyferie i New York
Beliggenheden langt fra Danmark gør naturligvis, at New York ikke er den billigste storby at besøge. Når det er sagt, så er det faktisk forbavsende billigt at flyve dertil i forhold til afstanden.
Der er ret stor konkurrence på flybilletter dertil, og det betyder, at en returbillet til 4.000-.5000 kroner absolut ikke er urealistisk. Er du fleksibel, og kigger du dig godt for, kan du endda finde kampagnetilbud, der er endnu billigere.
I New York findes der hoteller i alle prisklasser. De er dog sjældent blandt de billigste i verden, selvom en lav dollarkurs dog kan hjælpe dig lidt på vej.
Det er muligt at finde fornuftige hotelværelser til omkring 800 kroner på Manhattan. Og lægger du ca. 1.200 kroner, får du virkelig meget for pengene. Dyrere værelser på 5-stjernede hoteller med perfekt beliggenhed er naturligvis også mulige at finde.