Hvor skal man bo i Venedig?

San Marco er Venedigs gamle magtcentrum og det kvarter, de fleste forestiller sig, når de tænker på byen. Rundt om Markuspladsen ligger Markuskirken, Dogepaladset og Campanilen, og herfra breder et tæt net af smalle gader, små pladser og kanaler sig mod Rialtobroen og Accademiabroen. Langs Canal Grande og kajen ud mod bassinet ligger de store paladshoteller, mens de indre gader rummer mindre, familiedrevne hoteller gemt bag anonyme døre.

At bo her betyder, at de berømte seværdigheder ligger få minutters gang væk, og at du kan opleve Markuspladsen tidligt om morgenen og sent om aftenen, når dagsturisterne er sejlet. Kvarteret har byens største samling af luksusbutikker, operahuset La Fenice og mange vaporettostop. Prisen er til gengæld den højeste i byen, både for værelser og for mad og drikke, og midt på dagen er gaderne mellem Markuspladsen og Rialto fyldt med mennesker.

San Marco passer til førstegangsbesøgende og par, der vil have det klassiske Venedig lige uden for døren og er villige til at betale for det. Som base er det svært at slå, hvis målet er at se mest muligt på kort tid.

Cannaregio er Venedigs mest folkerige bydel og det kvarter, hvor hverdagslivet fylder mest. Det strækker sig fra banegården Santa Lucia mod nord og øst til Rialto, og det gennemskæres af lange, lige kanaler, der er brede nok til kajer med bænke, barer og restauranter. Her ligger Den Jødiske Ghetto, Ca' d'Oro og den gotiske kirke Madonna dell'Orto, og fra kajen Fondamente Nove sejler bådene til Murano og Burano.

Hovedgaden Strada Nova er travl, men få skridt mod nord bliver stemningen lokal. Langs Fondamenta della Misericordia og Fondamenta degli Ormesini ligger nogle af byens bedste bacari, vinbarer med cicchetti, hvor venetianerne mødes efter arbejde, og hvor aftenerne er mere levende end i resten af byen. Hotellerne spænder fra enkle pensionater ved banegården til paladshoteller ved Canal Grande, og priserne er generelt lavere end i San Marco. Den nordlige del ligger op til en halv times gang fra Markuspladsen.

Cannaregio passer til madelskere, rejsende med et budget og alle, der vil se det Venedig, som stadig bliver beboet. Som base er det praktisk og autentisk, særligt hvis du ankommer med tog.

Dorsoduro ligger på den sydlige side af Canal Grande og er Venedigs kunstkvarter. Navnet betyder hård ryg og henviser til den faste undergrund, som gjorde området til et af de første, der blev bebygget. Her ligger Gallerie dell'Accademia, Peggy Guggenheim Collection og Santa Maria della Salute, og kvarteret har universitet, gallerier og en blanding af studerende, kunstnere og fastboende, der giver det et mere afslappet præg end området omkring Markuspladsen.

Den lange kaj Zattere langs Giudeccakanalen er et af byens bedste steder til en gåtur i solnedgangen, med caféer og udsigt over vandet til Giudecca. Omkring Campo Santa Margherita samles de studerende om aftenen ved barer og pizzeriaer, mens gaderne omkring Salute og Accademia er stille og elegante. Markuspladsen ligger 10-20 minutters gang væk over Accademiabroen, og flere vaporettostop gør det let at komme rundt.

Dorsoduro passer til par og kulturinteresserede, der vil bo centralt, men med lidt afstand til de største turiststrømme. Det er en af de mest harmoniske baser i byen, især for dem, der vil kombinere kunst med rolige aftener ved vandet.

Mestre er Venedigs moderne bydel på fastlandet, forbundet med den historiske by via den lange bro Ponte della Libertà over lagunen. Det er en almindelig italiensk by med boligblokke, butiksgader, kontorer og trafik, og den har intet af den gamle bys romantik. Til gengæld har den et levende centrum omkring Piazza Ferretto med caféer, markeder og restauranter, hvor priserne er sat efter lokale og ikke efter turister, og museet M9 om Italiens 1900-tal.

Mestres store fordel er prisen. Hotellerne er markant billigere end på øerne, også i højsæsonen, og mange er nye og moderne med god plads, parkering og faciliteter, der er sjældne i den gamle by. Toget fra Mestre station når Santa Lucia på omkring 10 minutter, og busser og sporvogn kører til Piazzale Roma, mens lufthavnsbussen kører direkte. Bagsiden er, at hver dag begynder og slutter med transport, og at aftenstemningen ved banegården kan virke kedelig.

Mestre passer til familier, rejsende med et stramt budget og dem, der kommer i bil eller vil tage på udflugter til Padova og Verona. Som base er det et fornuftigt kompromis, men ikke for dem, der drømmer om at vågne ved en kanal.