Storbyferie i Venedig

Det meste af det berømte ligger samlet omkring Markuspladsen. Markuskirken med de gyldne mosaikker og Dogepaladset, hvor republikken blev styret i over tusind år, ligger side om side, og fra paladset går du over Sukkenes Bro til de gamle fængsler. Book billetter til begge på forhånd i højsæsonen.

Canal Grande ser du bedst fra vaporetto linje 1, som sejler hele kanalen forbi paladserne til Rialtobroen. For kunsten skal du over i Dorsoduro til Gallerie dell'Accademia og Peggy Guggenheim Collection, og i San Polo hænger Tizian i Frarikirken og Tintoretto i Scuola Grande di San Rocco.

Sæt en halv dag af til Murano og Burano ude i lagunen.

Det venetianske køkken handler om fisk og skaldyr fra lagunen. Prøv sarde in saor (marinerede sardiner med løg), baccalà mantecato (pisket klipfisk på brød), risotto al nero di seppia med blæksprutteblæk og fegato alla veneziana, kalvelever med løg.

Den bedste måde at spise på er at gå på bacari, små vinbarer, hvor du står ved disken med cicchetti, små anretninger til få euro stykket, og en ombra, et lille glas vin. Omkring Rialtomarkedet og langs Fondamenta della Misericordia i Cannaregio ligger de tæt.

Undgå restauranter med billedmenuer og menuer på seks sprog omkring Markuspladsen. Et par gader væk spiser du bedre og billigere.

Venedig er en by for håndværk, ikke for kæder. Mercerie, den gamle handelsgade fra Markuspladsen til Rialtobroen, er byens travleste strøg med glas, mode og souvenirs, mens de store modehuse ligger på Calle Larga XXII Marzo lige vest for pladsen.

Rialtomarkedet er stadig byens madmarked, hvor venetianerne køber fisk og grønt om morgenen. Ægte glas køber du bedst langs Fondamenta dei Vetrai på Murano, hvor du kan se glaspusterne arbejde.

Se også efter karnevalsmasker i papmaché, marmoreret papir, fløjlstøfler og kniplinger fra Burano. Meget af det billige glas og de billige masker i souvenirbutikkerne er lavet uden for byen, så køb hos værksteder, der kan fortælle, hvor tingene er lavet.

Venedig er ikke en by for lange nætter. Der er næsten ingen klubber, og de fleste barer lukker omkring midnat, fordi der bor få unge i den gamle by.

Aftenen foregår udenfor med en spritz i hånden. Campo Santa Margherita i Dorsoduro er studenternes plads med barer, der holder åbent sent, og langs Fondamenta della Misericordia og Fondamenta degli Ormesini i Cannaregio fylder venetianerne kajerne om sommeren. Ved Rialto samles folk ved barerne omkring markedet efter lukketid.

Vil du noget andet, så gå i operaen på Teatro La Fenice eller til en af de mange klassiske koncerter i byens kirker. Om sommeren er der lidt mere liv på Lido og i Mestre.

Det, der gør Venedig til sig selv, er lyden. Der er ingen biler, kun fodtrin, stemmer og vand mod kajerne, og varer, affald og ambulancer kommer med båd.

Byen har kun omkring 50.000 fastboende i den gamle by og millioner af besøgende om året, og omkring Markuspladsen og Rialto kan den føles som en kulisse. Men gå ti minutter væk, og billedet skifter. I Castello hænger vasketøjet over gaderne, og Via Garibaldi er en bred gade med marked og børn, der spiller. I Cannaregio sidder de lokale ved kanalerne om aftenen.

Om efteråret og vinteren kan højvandet, acqua alta, sætte de lavest liggende pladser under vand, og så lægges der gangbroer ud.

Få byer er så oplagte for par. En gondoltur gennem de små kanaler koster omkring 90 euro for en halv time og mere om aftenen, og prisen gælder for hele båden, så aftal den før du stiger om bord. Den billige version er en traghetto, en gondolfærge over Canal Grande.

Se solnedgangen fra Zattere-kajen eller Punta della Dogana, eller tag båden til San Giorgio Maggiore og op i klokketårnet med udsigt over Markuspladsen. Om aftenen spiller orkestrene ved caféerne på pladsen, og gyderne bliver stille.

En sejltur med vaporetto linje 1 ad Canal Grande efter mørkets frembrud er gratis romantik, hvis du har dagskort. Burano og det næsten tomme Torcello er gode til en rolig dag for to.

Venedig er en blandet oplevelse med børn. Det gode er, at der ingen biler er, og at båden er en del af hverdagen. Mange børn synes, at vaporettoen er det bedste ved turen, og det er spændende at se glaspustere på Murano og de farvede huse på Burano.

Til gengæld er der hundredvis af broer med trapper, og det gør en barnevogn tung. Tag hellere en bæresele eller en let klapvogn. Trængslen omkring Markuspladsen er hård for små børn, og der er få attraktioner lavet til dem.

Giardini i Castello har legeplads og skygge, og om sommeren er stranden på Lido kun en kort sejltur væk. Mestre har billigere familieværelser, men så skal du ind og ud hver dag.

Inde i den gamle by er der ikke meget grønt, men lagunen er naturen. Giardini i Castello er byens største park, og længere ude ligger Parco delle Rimembranze på Sant'Elena med fyrretræer og bænke ud mod vandet.

Lido er en lang, smal ø mellem lagunen og Adriaterhavet med sandstrande og plads til at cykle. Sejlturen fra San Zaccaria tager 15-20 minutter, og mange strande er private med liggestole, men der er også offentlige stykker.

Vil du have ro, så tag båden til Torcello, hvor der bor næsten ingen, eller til grøntsagsøen Sant'Erasmo. En sejltur ud i den nordlige lagune viser saltenge og fugle, du ikke ser fra Markuspladsen.

Fra Marco Polo-lufthavnen kører busserne til Piazzale Roma på omkring 20-25 minutter, og derfra går du eller tager vaporettoen. Alilaguna-bådene sejler direkte til Rialto og San Marco på omkring en time, mens en vandtaxa koster over 100 euro. Lander du i Treviso, er der bus til Piazzale Roma og Mestre.

I selve byen går du. Afstandene er korte, men gyderne snor sig, og du farer vild. Gule skilte viser vej mod Rialto, San Marco og Ferrovia.

Vaporettoerne er dyre som enkeltbillet, omkring 10 euro, så køb et kort til et eller flere døgn, hvis du sejler flere gange. Tænk over de mange broer med trapper, når du vælger hotel og kuffert.

Venedig er en af Italiens dyreste byer, især på overnatning. Et hotel i den gamle by koster typisk 150-300 euro pr. nat i højsæsonen, mens Mestre ofte er det halve. Oven i kommer turistskat på nogle euro pr. person pr. nat, som hotellet opkræver.

Maden kan være billig, hvis du spiser som venetianerne. En espresso i baren koster 1-2 euro, en cicchetto 2-4 euro og en spritz 3-6 euro i en bacaro. En pastaret på en almindelig trattoria koster 15-25 euro, men sæt dig ved et bord på Markuspladsen, og regningen bliver mange gange højere.

Regn med 25-35 euro i entré til Dogepaladset og 15-20 euro til de store museer. Et vaporettokort til et døgn koster 20-30 euro.

San Marco er det oplagte valg, hvis du har få dage og vil bo tæt på Markuspladsen, Dogepaladset og Rialtobroen. Det er byens dyreste område og det mest overfyldte om dagen, men du har pladsen næsten for dig selv tidligt om morgenen.

Cannaregio er billigere og mere lokalt, med vinbarer ved kanalerne og kort vej fra banegården, så du slipper for mange broer med kufferten. Dorsoduro er kunstkvarteret ved Accademia og Peggy Guggenheim, roligt og godt for par.

På et stramt budget kan du bo i Mestre på fastlandet, hvor toget når Santa Lucia på omkring 10 minutter. Du sparer penge, men bor ikke i det Venedig, du er kommet for at se.

Den bedste tid at rejse er april-juni og september-oktober, hvor temperaturen ligger omkring 18-25 grader, og der er lyst længe. Det er også de travleste perioder, så book hotel i god tid, og kom på hverdage, hvis du kan.

Sommeren er varm og fugtig med 28-30 grader, myg og flest mennesker. Vinteren er kold og ofte tåget med 3-8 grader, men byen er stille og hotellerne billigere, og tågen over kanalerne har sin egen stemning. Fra oktober til januar kommer der oftest højvande.

Karnevallet i februar fylder byen med masker og kostumer, men også med folk og høje priser. Biennalen for kunst og arkitektur holder udstillinger fra forår til efterår.